Hvordan Verdenssundhedsorganisationen kan imødegå fremtidige pandemier?

Forhandlingerne om nye regler for håndtering af pandemier indledes torsdag i Verdenssundhedsorganisationen med en måldato i maj 2024 for en traktat, der skal vedtages af FN's sundhedsorganisations 194 medlemslande.

En ny pagt er blandt de mere end 200 anbefalinger til styrkelse af verdens forsvar mod nye patogener, som er fremsat af forskellige eksperter efter COVID-19-pandemien, der har dræbt mere end 6,2 millioner mennesker på to år.

WHO selv er blevet opfordret til at reformere, efter at et uafhængigt panel har beskrevet den som "underbemandet", da COVID-19 ramte, med begrænsede beføjelser til at undersøge udbrud og koordinere inddæmningsforanstaltninger. Læs mere

En Washington-ledet indsats for at opbygge en global fond til forebyggelse af pandemier, som Verdensbanken er vært for, er blandt de initiativer, der kan være afgørende for det 74 år gamle organs fremtid.

Hvad er pandemitraktaten?

WHO har allerede bindende regler kendt som det internationale sundhedsregulativ (2005), som fastsætter landenes forpligtelser, når folkesundhedshændelser har potentiale til at krydse grænser. De omfatter bl.a. øjeblikkelig underretning af WHO om en sundhedskrise og foranstaltninger vedrørende handel og rejser.

Disse regler, der blev vedtaget efter SARS-udbruddet i 2002/3, anses stadig for at fungere i forbindelse med regionale epidemier som ebola, men er utilstrækkelige i forbindelse med en global pandemi. Forslag til pagten omfatter bl.a. udveksling af data og genomsekvenser af nye vira og regler om retfærdig fordeling af vacciner.

EU presser på for at få indført et forbud mod markeder for vilde dyr og incitamenter til at indberette nye vira eller varianter, sagde en EU-tjenestemand til Reuters. Medlemsstaterne har en frist i august til at træffe beslutning om en første version af pagten, som støttes af WHO's generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus. Han vil sandsynligvis blive valgt uden modkandidater til en ny periode i maj.

Det vil kun være den anden sundhedsaftale af denne art efter rammekonventionen om tobakskontrol fra 2003, en juridisk bindende traktat, der har til formål at reducere rygning gennem beskatning og regler om mærkning og reklame.

Hvordan ser landene på pagten?

EU foreslog traktaten og er den største bagmand med støtte fra bl.a. Storbritannien, Indonesien, Kenya og andre lande. USA vil deltage i forhandlingerne, men har modsat sig en bindende traktat. Indien og Brasilien har også udtrykt forbehold. Med så mange involverede medlemslande vil det sandsynligvis blive vanskeligt at opnå enighed.

Hvordan vil det fungere?

Da dens juridiske karakter endnu ikke er fastlagt, er pagten i WHO-jargon et "instrument", som der findes tre typer af - henstillinger, regler og konventioner. Af disse er forordninger automatisk juridisk bindende for medlemmerne, medmindre de udtrykkeligt gør indsigelse. Det er endnu ikke klart, hvordan bestemmelserne fra 2005 og den nye pandemipagt kan passe sammen.

Et forslag går ud på, at de skal supplere hinanden, således at de eksisterende regler gælder for lokale udbrud, mens traktatens reaktion kun træder i kraft, hvis WHO erklærer en pandemi - noget, som den ikke har mandat til at gøre på nuværende tidspunkt. Det er endnu ikke afgjort, om forhandlerne vil medtage foranstaltninger til overholdelse af reglerne, f.eks. sanktioner.

Hvilke andre reformer er der på vej?

Separate forhandlinger om et amerikansk initiativ til at revidere reglerne fra 2005 finder sted i denne uge. Washingtons forslag har til formål at øge gennemsigtigheden og give WHO hurtigere adgang til udbrudssteder. Flere diplomater sagde, at de sandsynligvis vil vise sig at være for ambitiøse, og at der forventes modstand fra Kina og andre lande på grund af national suverænitet.

Kina tillod WHO-ledede eksperthold at besøge COVID-19-epicenteret i Wuhan, men WHO siger, at landet stadig tilbageholder kliniske data fra tidlige tilfælde, som kan indeholde spor om SARS-CoV-2-virusets oprindelse.

Reformer af WHO's finansieringsstruktur for at gøre den mere bæredygtig og fleksibel i tilfælde af en pandemi drøftes af WHO's medlemsstater i en anden arbejdsgruppe. Indtil videre har USA, som indtil pandemien var WHO's største donor, modsat sig planer om at øge medlemslandenes årlige bidrag.